Salgs- og Leveringsbetingelser

Top Performer, CVR: 41889721

1. Indledning

Jeg, Shervin Mazaheri, ønsker at skabe klarhed og tryghed for dig som kunde, når du køber et kursus fra Top Performer. Jeg anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du kontakte os på [email protected], og du kan forvente svar indenfor 48 timer.

Du køber kurset af Top Performer, som er min enkeltmandsvirksomhed. Formålet med virksomheden er at udvikle og levere kurser baseret på mine erfaringer og viden. Kurserne skal udelukkende ses som inspiration og vejledning til, hvordan du kan optimere din egen præstation og arbejdsstruktur.

2. Definitioner

• Kunden: Den person, som indgår køb af kursus ydelsen.

• Top Performer: Shervin Mazaheris enkeltmandsvirksomhed, CVR 41889721.

• Parterne: Top Performer og kunden.

• Kursus ydelsen: Det online kursus, som Top Performer tilbyder, bestående af

videomateriale, community og skabeloner.

• Betingelser: Disse salgs- og leveringsbetingelser.

3. Anvendelse

Betingelserne gælder for alle leverancer af kursusydelser fra Top Performer. Ved køb erklærer kunden sig enig i disse betingelser. Top Performer forbeholder sig retten til at ændre betingelserne med én måneds varsel.

4. Levering

Top Performer opfylder levering ved at give adgang til kursus ydelsen via Skool-platformen. Adgangen varer i 12 måneder fra leveringstidspunktet, og efter denne periode er opbevaring af materialet, kundens eget ansvar og risiko.

5. Betaling

Prisen på kursus ydelsen er den pris, der er angivet ved bestilling, medmindre andet skriftligt er aftalt. Betaling skal ske forud for levering. Kunden er ikke berettiget til fradrag, modregning eller modkrav i betalingen uden skriftlig accept fra Top Performer. Ratebetalinger kan være tilgængelige, men bemærk, at tilfredshedsgarantien kun gælder for fuld betaling og ikke ved ratebetaling.

6. Brug af Kursus ydelsen

Kursus ydelsen er personlig og må under ingen omstændigheder deles, kopieres, distribueres eller på anden måde offentliggøres helt eller delvist, uanset form eller metode, uden forudgående skriftlig tilladelse fra Top Performer. Kunden tildeles alene en personlig, ikke-overdragelig, tidsbegrænset og revokerbar brugsret til kursus ydelsen, som udelukkende omfatter følgende:

Elektronisk lagring til eget privat brug.

Udskrivning til eget privat brug.

Ændring af skabeloner til eget privat brug.

Brugsretten omfatter ikke retten til at:

Videregive login oplysninger eller anden adgang til kursus ydelsen til tredjemand.

Kopiere, distribuere, optage eller dele dele af kursus ydelsen på nogen digital platform, herunder sociale medier, fildelingstjenester eller private grupper.

Anvende kursusmaterialet til kommercielle eller konkurrerende formål.

Top Performer forbeholder sig retten til uden varsel at ophæve kundens adgang til kursus ydelsen og kræve en konventionalbod på 10.000 kr. pr. uberettiget adgang eller deling. Herudover kan der gøres krav gældende om yderligere erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler, inklusive, men ikke begrænset til, erstatning for økonomiske tab og skade på virksomhedens omdømme.

Overtrædelser kan spores gennem teknologiske midler og vil blive retsforfulgt i videst muligt omfang.

7. Tilfredshedsgaranti

Top Performer tilbyder en 30-dages tilfredshedsgaranti, men kun for kunder, der har betalt

det fulde beløb. For at gøre brug af garantien skal kunden have udfyldt følgende krav

Gennemgået kurset minimum tre (3) gange

fuldført alle opgaver.

Kontakte os inden for 30 dage fra købsdatoen.

8. Ansvarsfraskrivelse og Ansvar

Top Performer yder ingen garanti for resultater, fremgang, vækst, afkast, eller salg som følge af brug af kursus ydelsen. Kurset er udelukkende vejledende og må ikke opfattes som økonomisk, juridisk eller finansiel rådgivning. Enhver beslutning om investeringer, køb, salg eller andre handlinger baseret på kursusindholdet sker på kundens eget ansvar

og risiko.

Top Performer påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, mistede investeringer, renteudgifter, eller effektivitetstab. Top Performer er heller ikke ansvarlig for, at kursusydelsen opfylder gældende lovgivning eller specifikke

standarder.

Ønsker kunden at gøre et erstatningskrav gældende mod Top Performer, skal kravet fremsættes skriftligt uden ugrundet ophold, og senest 30 dage efter tabets opståen.

9. Reklamation

Opdager kunden fejl eller mangler ved kursus ydelsen, skal reklamationen fremsættes skriftligt til Top Performer uden unødig forsinkelse og senest 90 dage efter levering. Reklamationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de påståede fejl eller mangler, samt dokumentation for, hvordan de er opstået.

Manglende reklamation inden for denne periode medfører fortabelse af retten til at gøre krav gældende. Hvis reklamationen fremsættes senere end 90 dage efter levering, anerkendes den kun, hvis fejlen eller manglen skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra Top Performers side.

Reklamation fritager ikke kunden fra eventuelle betalingsforpligtelser, og kunden er fortsat ansvarlig for at følge brugsvejledninger og øvrige anvisninger for korrekt anvendelse af kursus ydelsen.

10. Force Majeure

Top Performer er fritaget for ansvar ved force majeure-hændelser såsom naturkatastrofer, pandemier, epidemier, krig, terrorhandlinger, strejker, lockout, driftsafbrydelser, cyberangreb, nedbrud i internetinfrastruktur eller andre omstændigheder uden for virksomhedens rimelige kontrol.

I tilfælde af force majeure, der forhindrer opfyldelse af aftalen i en periode på over tre måneder, kan begge parter ophæve aftalen uden yderligere ansvar. Denne ophævelse fritager dog ikke kunden for allerede forfaldne betalingsforpligtelser for leverancer modtaget inden force majeure-hændelsen.

Top Performer forbeholder sig retten til at justere leveringstidspunkter eller metoder i tilfælde af force majeure, herunder midlertidigt at suspendere adgangen til kursus ydelsen, indtil forholdene er normaliseret. Kunden kan ikke kræve kompensation for eventuelle forsinkelser eller manglende levering som følge heraf.

11. Databeskyttelse og GDPR

Persondata behandles i overensstemmelse med GDPR og anvendes kun til kursus adgang

og support. Kontakt os for at få en kopi af vores databeskyttelsespolitik.

12. Immaterielle Rettigheder

Top Performer har ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til kursusydelsen,

herunder alt indhold og materiale.

13. Kundeservice og Support

For spørgsmål eller support kan kunden kontakte Top Performer teamet på [email protected] eller via Skool-platformen. Vi besvarer alle henvendelser indenfor 48 timer på hverdage.

14. Lovvalg og Værneting

Betingelserne er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved Byretten i København.